Fortroligheds­politik til F‑Secure SAFE

Kortfattet

F‑Secure SAFE-tjenesten er en sikkerhedsløsning, der leveres af F‑Secure Corporation, for at beskytte computere, tablets og smartphones. Nyere versioner af F‑Secure SAFE indeholder også en administrationsportal, så du bedre kan administrere dine licenser på tværs af dine enheder og dine familiemedlemmers.

SAFE og privatlivsbeskyttelse sammenfattes som følger:

  • vi beder om navn, e-mailadresse og/eller telefonnummer,
  • vi indsamler anonyme sikkerhedsdata for at beskytte din enhed,
  • fokus for dataindsamling er ikke på dig, men på din enhed og vores tjeneste, og
  • portalen giver begrænset synlighed blandt dem, som deler det samme abonnement.

Uforkortet

Denne tjenestespecifikke politik fokuserer på 1) typen af personlige og private oplysninger, som tjenesten indsamler, 2) hvad vi bruger dem til, 3) typiske videregivelser, og 4) hvor længe vi gemmer dem. Vi fokuserer på disse punkter, fordi vi mener, at de er de mest relevante for dig. For andre aspekter (såsom dine rettigheder) angående behandlingen af dine personlige oplysninger i forbindelse med denne tjeneste, henvises til F‑Secures erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Denne politik er opdelt i følgende dele:

  • Brugerdata
  • Tjenesteportal
  • Security Cloud
  • Analyse
  • Retlige grunde
  • Datavideregivelser og -overførsler
  • Kommunikation
  • Opbevaring
  • Bemærkning om overholdelse

Brugerdata

Personlige id'er

Når tjenestebrugerens identitet administreres af F‑Secure, beder vi om dit og andre brugeres navn, brugernavn, e-mailadresse og telefonnummer.

Når tjenestebrugerens identitet administreres af vores partner, kan partneren give os de samme oplysninger (din e-mailadresse, navn og telefonnummer) eller et alternativt id, direkte fra partnerens systemer, når du tegner abonnement på vores tjenester.

Tekniske brugerdata

Tjenesten indsamler endvidere automatisk følgende data om dig, din enhed og tjenesten:

  • tidspunkt for oprettelse af licens, antal købte licenser og typer af tjenester, som hver bruger har abonneret på,
  • sprog,
  • enhedsmodel, navn, operativsystem og version samt entydige id'er, herunder din mobile enheds IMEI- og MSISDN-kode,
  • enhedens placering for placeringsbaserede tjenester, hvis brugeren har brug for at finde sin enhed,
  • tjenestestatistik pr. enhed, f.eks. hvor mange gange brugeren har låst eller oplåst enheden, eller hvilken type indstillingsprofiler brugeren har aktiveret eller oprettet,
  • andre stort set lignende enheds- og tjenestedata.

Disse data bruges til at:

  • Levere tjenesterne til dig (herunder identificere autoriserede brugere og administrere licenser),
  • yde hjælp og support til dig,
  • vedligeholde, udvikle og forbedre tjenesterne og din kundeoplevelse samt foretage fejlfinding og ydelsesmåling,
  • forbedre funktionaliteten af vores tjenester og relaterede websteder,
  • spore de tjenester, du har købt og brugt, så vi kan administrere din kunderelation og kommunikere med dig,
  • sende dig oplysninger om tjenesterne, for eksempel med henblik på at underrette dig om licenser, der er ved at udløbe, nye versioner og funktioner, digital sikkerhed generelt, relaterede tjenester, arrangere konkurrencer og udføre undersøgelser om kundetilfredshed.

Tjenesteportal

Som en hjælp til dig med at administrere dine abonnementer og indstillinger, og som hjælp til os med at hjælpe dig bedre i tilfælde af problemer, kan følgende data fra alle enhederne og brugerne i abonnementet ses af de personer, som deler det samme abonnement: bruger / enhedsnavn, profilnavn, fornavn, efternavn.

Du kan bruge tjenesteportalen til at lokalisere bortkomne enheder. I disse tilfælde behandles placeringsdataene for din brug kun i et begrænset tidsrum, hvorefter vi enten sletter dem eller gør dem anonyme. Placeringsdata fra tidligere forespørgsler gemmes kun for de forespørgsler, der kan ses i tjenesten. En bruger kan kun lokalisere sin egen enhed eller sine børns enheder, når der bruges Familieregler, ikke andre registrerede brugeres enheder.

Når du forespørger på din enheds placering via brugen af en tredjeparts korttjeneste, bruger udbyderen af placeringsdataene disse data baseret på sine egne vilkår, erklæringer om privatlivsbeskyttelse og love, der gælder for udbyderen. På datoen for udgivelse af denne politik bruger F‑Secure Google Maps til at vise placeringen af din enhed, der er forespurgt på, og Googles politikker for privatlivsbeskyttelse gælder for denne brug. Dataene er ikke tilgængelige for andre tredjeparter, og de bruges ikke til andre tjenester, der giver ekstra værdi.

Security Cloud

Kernen i tjenesten er vores 'Security Cloud', som tjenesten sender forespørgsler til om potentielt ondsindet aktivitet på din enhed. Disse forespørgsler – for eksempel URL-adresser og fil-id'er – kan ikke forbindes med en individuel bruger. Security Cloud-dataindsamlingen er beskrevet mere detaljeret i erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Analyse

Tjenesten indsamler også analysedata om brugen af tjeneste og websted (for eksempel hvilke funktioner der bruges og hvor ofte). Vi gør det, så vi kan oprette tjenester, der har værdi for dig og andre kunder. Vores interesse ligger i vores brugeres behov og adfærd som gruppe, ikke i de pågældende brugeres navne. Vores analyse er beskrevet mere detaljeret i analyseafsnittet i vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Retlige grunde

F‑Secure behandler dine data, så vi kan levere til dig vores tjenester, som du har lavet en kontrakt for eller er ved at gøre. Disse kontrakter kan indgås enten direkte med F‑Secure eller med en anden enhed (for eksempel vores webbutik eller operatørpartner), som har udbudt vores tjenester til dig. Udbud af tjenester kan tage form som et køb eller være gratis.

I tilfælde af data, der ikke er strengt nødvendige for at levere tjenesterne til dig – men vil hjælpe F‑Secure med at levere bedre tjenester til dig på lang sigt – indsamler vil kun disse data med dit samtykke.

Tjenestens brugergrænseflade kan også indeholde andre indstillinger, så du kan justere dine præferencer.

Datavideregivelser og -overførsler

Hvis du har abonneret på tjenesten via vores partner, for eksempel et teleselskab, kan denne partner foretage nogle af aktiviteterne anført herover på vores vegne (f.eks. brugergodkendelse eller kommunikation). Vi udveksler også nogle af de indsamlede data som nødvendigt (f.eks. status på dit abonnement, om installationen lykkedes, data indsamlet for at løse en teknisk supportsag) med partneren. Vi gør dette for at give dig en god kundeoplevelse og supporttjenester og også for at kommunikere med dig på en ensartet måde.

Med din tilladelse kan partneren også få adgang til din konto med henblik på at yde dig support.

For at levere tjenesten ansætter F‑Secure sine affilierede virksomheder og underleverandører baseret på principperne angivet under "Overførsler" i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger.

Kommunikation

Vi bestræber os på at formidle relevante oplysninger til dig. Du kan justere den type meddelelser, du modtager fra os, på tjenesteportalen med marketingpræferencer.

Opbevaring

Personligt identificerbare brugerdata opbevares i et aktivt tjenesteabonnements varighed. Denne opbevaringsperiode forlænges med seks måneder, så kunder kan forny deres udløbne abonnement. Efter denne opbevaringsperiode vil kundekontoen blive planlagt til fjernelse.

Hvis du har været involveret med os på flere fronter, forlænges henstandsperioden inden den endelige fjernelse af din konto, så den ikke forstyrrer de andre interaktioner. Dette er – sammen med undtagelser af sletning og anonymisering af dine data – uddybet under "Opbevaring" i F‑Secures erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du har købt tjenesten via vores operatørpartnere, styres kontosletningen af den pågældende operatørpartner. Når partneren giver os besked om, at dit abonnement er opsagt, fjerner F‑Secure efterfølgende kontoen og sletter eller anonymiserer personlige data relateret til kontoen.

Analysedata opbevares til statistiske formål og slettes ikke ved fjernelse af personlige data og brugerkontoen.

Bemærkning om overholdelse ifm. databeskyttelse

F‑Secure anvender altid strenge sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personlige datas fortrolighed og integritet.

Der kræves rettigheder som enhedsadministrator, for at programmet kan fungere, og F‑Secure bruger de respektive tilladelser i fuld overensstemmelse med Google Play-politikker og med slutbrugerens aktive tilsagn. Enhedsadministratorens tilladelser bruges til funktionerne Finder og Forældrekontrol, især:

  • Funktionerne til fjernalarm, -sletning og -lokalisering, der anvendes i funktionen Finder
  • For at forhindre børn i at fjerne programmet uden vejledning fra forældre
  • Browserbeskyttelse

December 2018