Hvad er en trojansk hest?

En trojansk hest er en virus i forklædning. Den trojanske hest har til formål at narre dig til, at du slipper den ind på din enhed. Læs med, og få mere at vide om trojanske heste, og hvordan du holder dig sikker.

Ældgammelt trick for at omgå forsvars­værkerne

En trojansk computervirus fungerer som den berømte trojanske hest. Ifølge legenden kunne de gamle grækere ikke indtage byen Troja selv efter flere års krig. For at opnå deres mål fandt de på en plan: At maskere en træhest, der var stor nok til at gemme 40 mand indeni, som en gave til trojanerne. Da trojanerne havde trukket hesten inden for bymurene, kunne de 40 mænd slippe en større styrke ind, og byen var erobret.

En trojaner er en måde, kriminelle forsøger at slippe ind på din enhed

Det er ikke så nemt at slippe gennem IT-sikkerheds­foranstaltninger. IT-kriminelle ved udmærket godt, at en fil med navnet virus.exe ikke narrer nogen. Den skal derfor være i forklædning. Når virussen er på din enhed, kan den stjæle dine personlige data, f.eks. adgangs­koder eller bank­oplysninger. Den kan også spionere på dig, sende spam­meddelelser og kryptere dine filer for at forlange løse­penge. Trojanske heste down­loader til tider også andre virusser, uden at du ved det.

En trojansk virus er maskeret for at tiltrække dig

En trojansk computer­virus kan være forklædt som stort set alt, der får din opmærksomhed. En vedhæftet fil til en e‑mail, der påstår at være en faktura eller vigtige oplysninger? Jep. En katte­video, der går viralt? Det kan du tro. En interessant app? Ja, og så meget mere. Trojanske heste indsættes ofte i et program eller en fil, du vil down­loade. Desværre kan disse tricks være meget vanskelige at opdage. Meningen er trods alt, at de skal narre dig.

3 tips til at undgå trojanske heste

Grækerne vil aldrig have erobret Troja, hvis trojanerne ikke havde taget hesten ind. På lignende vis kan trojanske virusser ikke inficere din enhed, medmindre du slipper dem ind. At være sikker kræver derfor handling. Her er 3 ting, du kan gøre for at beskytte dig:

1. Brug anti­virus­soft­ware

Antivirus er som Trojas mure. Det forhindrer malware i at inficere din enhed og fungerer som et værktøj til at fjern trojanere. Du kan også scanne filer, som du vil down­loade, for noget mistænkeligt.

2. Undgå at åbne links og vedhæftede filer

Vedhæftede filer til e‑mail og links er en af de mest almindelige distributions­metoder til trojanske heste. Du må kun down­loade og åbne filer eller apps, du har tillid til, fra pålidelige kilder.

3. Fald ikke for phishingsvindel

Phishingsvindel kan føre dig til down­load­sider eller inficere din enhed med malware. Gå ikke i nemme fælder, og vær mistænkelig over for uopfordrede e‑mails og meddelelser med links og ved­hæftede filer.

F-Secure Total

F‑Secure — vi ser det, andre ikke ser

Trojanske heste er skabt til at narre dig. F‑Secure Total ser faren, selv når du ikke gør, og holder dig beskyttet mod trojanere. Total inde­holder pris­belønnet beskyttelse mod virus, ransom­ware, kendte phishing­web­steder og mange andre online­trusler. Det omfatter også et ubegrænset VPN og en adgangs­kode­styring. Du kan prøve den gratis i 30 dage, og det kræver ikke kredit­kort­oplysninger.