5 råd til at fore­bygge identitets­tyveri

Identitetstyveri er, når en person får uautoriseret adgang til din konto. Find ud af her, hvordan du fore­bygger phishing og id-tyveri.

Når kriminelle stjæler dine personlige oplysninger, der er gemt i online­konti, bliver det betegnet som identitets­tyveri. Med de personlige oplysninger kan hackere købe varer med dit kredit­kort eller optage lån i dit navn. Hackerne skal have din adgangs­kode og dit bruger­navn for at over­tage dine konti, og der er især 5 måder, de bruger til at begå identitets­tyveri og hacker­angreb på.

1. Stjæle login­oplysninger via databrud

Der stjæles hvert år milliarder af personlige oplysninger i forskellige data­brud. De lækkede adgangs­koder og bruger­navne er ofte lige det, hackere har brug for til at over­tage konti. Fordi de fleste mennesker bruger de samme login­oplysninger på flere konti, vil hackere forsøge at få adgang til andre online­tjenester med de samme lækkede adgangs­koder og bruger­navne.

2. Bryde ind med en computer­genereret adgangs­kode

Hackere kan begå id-tyveri blot ved at forsøge med forskellige adgangs­koder for at finde den, du bruger. For at gøre processen hurtigere bruger de programmer, der kan teste milliarder af adgangs­koder — på et sekund. På denne måde kan en vilkårlig adgangs­kode på 8 tegn opdages på ca. 1 time og 15 minutter.

3. Phishing efter login­oplysninger

Kriminelle kan også blot bede ofre om deres login­oplysninger til at begå et hacker­angreb. Det kaldes phishing­svindel, hvor intetanende ofre lokkes til at afgive deres data. Phishing­forsøg kan blandt andet ske via e‑mail, SMS-beskeder, falske web­steder, chat­samtaler eller telefon­opkald.

4. Bruge malware og virus til at stjæle data

Malware og virus kan gøre forskellige ting. En typisk funktion er at stjæle oplysninger fra ofrets enhed. En virus kan registrere dine taste­tryk, når du indtaster dine adgangs­koder, og andre spionerer på din browser og stjæler bank­oplysninger. Det kan du dog forhindre med en anti­virus­software.

5. Spionere på din internettrafik

Din internettrafik passerer mange servere, inden den når til et web­sted. Hvis nogen på vejen opsnapper din trafik, kan de se alt, hvad du gør på inter­nettet. Det gælder også dine adgangs­koder og bruger­navne. Typisk foretages disse man-in-the-middle-angreb via offentlige Wi‑Fi-net­værk eller inficerede hjemme­routere til inter­nettet. Du kan dog beskytte dig med pålidelig VPN-software.

F-Secure ID PROTECTION

Vil du undgå hacking af dine konti og identitetstyveri?

F‑Secure TOTAL er en cyber­sikkerheds­pakke, der beskytter dig mod flere online­trusler og bidrager til at forhindre kriminelle i at stjæle dine oplysninger. Udover anti­virus og VPN indeholder den nu ID PROTECTION, som er en praktisk adgangs­kode­styring, der over­våger din online­identitet døgnet rundt. Når der registreres et data­brud, der omfatter dine personlige oplysninger, er du den første, som får besked.

Du kan prøve den gratis i 30 dage, og det kræver ikke kreditkort.