Politik om person­oplysninger på webstedet

Kortfattet

  • Vi bruger cookies, webbeacons og andre sporingsteknologier for at finde ud af, hvordan vores websteder bruges, og hvor godt de fungerer.
  • Vi gør dette for at forbedre din oplevelse på webstederne og for bedre at kunne markedsføre vores produkter og tjenester til dig.
  • Det specifikke sæt af anvendte teknologier varierer i forhold til det produkt, den tjeneste og det websted, du er interesseret i eller bruger.

Uforkortet

I denne politik beskrives praksis for beskyttelse af personlige oplysninger på vores websteder. Med "websteder" (eller "steder") henvises i denne beskrivelse til grupper af sider på domænet f-secure.com. For vores generelle praksis for behandling af personlige data henvises til F‑Secures erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis du leder efter oplysninger om, hvordan vi behandler dine data i en bestemt tjeneste, kan du også finde vores tjenestespecifikke politikker om beskyttelse af personlige oplysninger, f.eks. den om F‑Secure SAFE, hvis den er relevant for dig.

Vi bruger cookies på vores websteder til at hjælpe os med at gøre indhold personligt, forbedre og udvikle webstedet og til at oprette relevante marketingaktiviteter online. Når du besøger vores websteder, accepterer du brugen af disse cookies. Hvis du ikke ønsker, at vi placerer cookies på din enhed, anbefales det, at du opdaterer dine browserindstillinger i overensstemmelse hermed, bruger privat browsing, når du besøger vores websted, eller gør brug af værktøjer til beskyttelse mod sporing.

Nogle cookies er påkrævet, for at webstedet kan fungere korrekte eller af sikkerhedsmæssige årsager og bruges derfor altid. For at bevare dette dokuments relevans beskrives disse essentielle cookies ikke heri.

Brugertilpasning og udvikling af websted

De oplysninger, der indsamles via cookies og andre webteknologier, hjælper os med at forstå, hvornår og hvordan gæster finder, interagerer med og forlader vores websteder. Vi bruger derefter disse oplysninger til at

  • forbedre vores websteders synlighed og anvendelighed
  • finde og adressere tekniske problemer, du måtte opleve
  • og til at levere tilpasset og relevant indhold til dig.

Vi genererer statistiske oplysninger og aggregerede rapporter til intern brug samt til deling med F‑Secure-gruppens virksomheder, partnere og underleverandører. Vores tredjepartsudbydere af webanalyser kan også udarbejde og udgive aggregerede rapporter over de indsamlede data. De statistiske oplysninger og aggregerede rapporter indeholder ikke nogen data, der kan knyttes til en individuel besøgende på websteder.

Vi bruger ikke cookies til at identificere dig som person og knytter heller ikke besøgendes IP-adresser til individuelle brugere. Men hvis du frivilligt har indsendt dine kontaktoplysninger til F‑Secure – for eksempel når du køber et produkt, henter en produktprøveversion, gennemfører en undersøgelse eller tilmelder dig en konkurrence — kan vi med dit samtykke knytte din webstedsbrug til din individuelle post via brugen af cookies. Hvis du er besøgende med en interesse i vores virksomhedsorienterede kommunikation, vil det også omfatte din tidligere browsing på F‑Secures websteder. Hvis du allerede har en forretningsrelation med F‑Secure, vil det blive kombineret med de allerede eksisterende oplysninger, vi har om dig, og som er gemt i vores Customer Relations Management-platform. Læs mere

Webmarketingaktiviteter

De data, som vi indsamler, kan også blive brugt til marketingformål. Oplysninger om de sider, du har besøgt, eller de produkter, du tidligere har købt, hjælper os med at markedsføre mere relevante tjenester til dig fremover.

Vi samarbejder også med dataaggregatorer og e-handelswebsteder om at levere målrettet annoncering til vores kunder. Det betyder i praksis, at din aktivitet kan blive sporet via cookies, når du besøger vores websted eller et tredjepartswebsted, som vi har indgået et partnerskab med, eller klikker på en reklame for F‑Secures produkter eller tjenester. Disse cookies genereres af vores marketingpartnere og bruges til at vise personligt tilpassede F‑Secure-relaterede reklamer på andre websteder.

Vi sælger ikke dine persondata til tredjepartsannoncører. Oplysninger, der ikke kan bruges til at identificere dig, kan blive delt med vores reklame- eller forretningspartnere. De bruger muligvis også cookies til at spore, hvilke reklamer du har set, og hvilke produkter eller tjenester du ser ud til at være interesseret i.

Generelle oplysninger om cookies

Cookies hjælper os med at indsamle oplysninger om brugen af vores websted. Disse oplysninger omfatter blandet andet

  • de anvendte webbrowsere og operativsystemer
  • henvisende websteders domæner (trafikoprindelse)
  • datoen og klokkeslættet for samt antal og varighed af besøg
  • hvilke sider eller elementer på sider, der blev set
  • hvilke links, knapper eller andre elementer, der blev klikket på
  • og hvad der blev indtastet i tekstfelter i formularer.

Cookies kan indeholder id'er, typisk vilkårlige strenge af tal og bogstaver, der er entydige for din browser. Det hjælper os med at genkende din browser, når du besøger vores websted igen.

Vi bruger både cookies fra oprindeligt websted (angivet af F-Secure) og tredjepart (angivet af en anden leverandør end F-Secure). Cookies fra tredjepart videregiver oplysninger til det pågældende tredjepartssted, når du besøger et F-Secure-websted.

Cookies bruges også til at spore din reaktion på e-mails, der sendes til dig, så vi ved, om vi med succes har formidlet meddelelsen til dig.

Frameldelse

Du kan altid standse cookiebaseret dataindsamling ved at justere dine browserindstillinger eller fravælge det på tredjepartsudbyderes sider (se tabellen herunder). Vær dog opmærksom på, at nogle funktioner på vores websted er afhængige af, at cookies fungerer. Der findes mange websteder, for eksempel aboutcookies.org, med råd vedrørende cookieindstillinger og om, hvordan de ændres.

Vi bruger de følgende tjenesteudbydere til at forestå noget af indsamlingen af data via cookies som beskrevet herover. Hvis du ikke ønsker at deaktivere sporingscookies fuldstændigt (i dine browserindstillinger), kan du følge linkene herunder for at fravælge enkeltstående tredjepartsudbydere.

Cookieudbyder Cookieformål Læs mere Framelding
Adobe Analytics Måling og forbedring af websteder Læs mere Framelding
Adobe Target Forbedring, personlig tilpasning og test af websteder Læs mere Framelding
Bing Levering af relevante reklamer Læs mere Framelding
DoubleClick Levering af relevante reklamer Læs mere Framelding
Eloqua Forbedring og personlig tilpasning af websteder Læs mere Framelding
Facebook Custom Audiences Levering af relevante reklamer Læs mere Framelding
Google AdWords Levering af relevante reklamer Læs mere Framelding
Google Analytics Måling og forbedring af websteder Læs mere Framelding
N.RICH Levering af relevante reklamer Læs mere Framelding
Xaxis Levering af relevante reklamer Læs mere Framelding

Vær opmærksom på, at disse frameldelsesmekanismer fungerer ved at placere en cookie i din browser. Din browser skal derfor være konfigureret til at acceptere cookies, før din præference træder i kraft. Hvis du sletter dine cookies eller skifter til en anden webbrowser, skal du angive indstillingerne igen.

Tredjepartswebsteder

Vi er ikke ansvarlige for nogen tredjepartswebsteder, som du besøger via vores websted, og deres praksis er ikke omfattet denne politik. Vores politik om persondata dækker ikke oplysninger, som er indsamlet af tredjepartswebsteder, så du bør nøje læse erklæringerne om beskyttelse af personlige oplysninger på de pågældende websteder.

F-Secure kontrollerer ikke cookies fra tredjepartswebsteder. Tredjepart er ansvarlig for, hvordan disse cookies fungerer, og hvordan persondataene behandles.

Praksis for accept eller blokering af cookies fra tredjepart varierer i forhold til marketingkampagnerne og defineres af tredjepart og gældende lovgivning.

Maj 2018