F-Secure FREEDOME VPN Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

Kortfattet:

Vi respekterer din ret til privatlivets fred.

  • Vi krypterer din datatrafik.
  • Vi deler eller sælger ikke nogen af dine trafikdata.
  • Vi læser ikke din trafik.
  • Vi ved ikke, hvilken trafik der er din.
  • Vi har ingen bagdøre.

 

Uforkortet:

Vi skrev dette for at fortælle dig om de personlige og private data, som vi indsamler fra dig i denne tjeneste, og hvad vi bruger dem til. Vi mener, at disse emner har størst betydning for dig, så vi fokuserer på dem i denne erklæring. For andre aspekter (internationale overførsler, registrerede personers rettigheder, kontaktoplysninger osv.) angående behandling af dine personlige data henvises til F-Secures erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, som gælder for alle vores tjenester, og som denne tjenestespecifikke erklæring er en tilføjelse til.

Hvad indsamler vi, og hvad gør vi med det?

Din private kommunikation. Vores ledende princip er, at vi ikke søger at spionere på det nøjagtige indhold i din private kommunikation. Vi analyserer kun kommunikationstrafikken for at levere tjenesten til dig og holde dine dataoverførsler rene. For at være mere præcis betyder det, at:

  • Vi har brug for at behandle visse metadata (f.eks. mængde, land, IP-adresse) om din trafik, når vi leverer tjenesten til dig;
  • Som et informationssikkerhedsfirma analyserer vi trafikken for mistænkelige eller ondsindede filer og destinationer (dvs. URL-adresser);
  • Vi automatisk screener trafikken for at forhindre brug, der er i strid med vores politik om acceptabel brug; og
  • Tjenesten indsamler statistik for at give dig en oversigt over din browserhistorik via tjenesten, men vi knytter ikke disse oplysninger til dig.

 

Logføring ved klargøring af tjenester. Når tjenesten tages i brug, eller en licens ændres på et senere tidspunkt i livscyklussen, indsamles logdataene til klargøring. Det gøres for at diagnosticere klargøring, registrere misbrug af tjenesten og som en forholdsregel i forbindelse med nødgenoprettelse, hvis der skulle være brug for det. Denne log indeholder klientens IP-adresse, et vilkårligt enheds-id genereret af tjenesten, adgangstidspunktet og landekoden hentet via et GeoIP-opslag af klientens IP-adresse.

Servicelogging. Vi gemmer ikke nogen logger om forbindelser oprettet gennem VPN-tjenesten til eksterne adresser. Vi kan ikke knytte den IP-adresse, du besøger, til dig.

For at beskytte tjenesten mod svigagtig brug gemmer vi midlertidige logge, der indeholder varigheden af VPN-sessionerne, mængden af overførte data, enheds-id'et, den offentlige IP-adresse og værtsnavnet, som VPN-klienten opretter forbindelse til vores tjeneste fra. Hvis vores software finder afvigelser i trafikken, der ser ud som potentielt misbrug af vores tjeneste (f.eks. portscanning eller DDoS-angreb udført af vores klienter), bliver de også logført. Loggene gemmes i 90 dage, hvorefter de slettes, og de kan bruges i forbindelse med ethvert misbrug af vores tjeneste eller angreb mod os.

Tracker Mapper. Med funktionen Tracker Mapper kan du vælge at logge sporingsdata om din trafik i 24 timer. Loggen kræves til at vise blokerede sporingsforsøg i form af et visuelt kort. Tracker Mapper-loggen markeres til sletning og fjernes fra brugerposten, når du starter en ny log, sletter den manuelt eller automatisk efter tre dage.

Beskyttelse af din enhed med Security Cloud. Tjenesten undersøger dine programfilers omdømme. Hvis det ikke vides, om filen er sikker, kan den blive sendt til Security Cloud for at blive scannet. Når filen er scannet, sender Security Cloud scanningsresultatet tilbage til tjenesten. Når tjenesten scanner indhold i Security Cloud, indsamles der ikke nogen personlige data. Scannede filer gemmes i et tidsrum, der er nødvendigt for, at Security Cloud kan fungere efter hensigten.

Security Cloud indsamler kun sikkerhedsdata om programmer, der ikke har et kendt omdømme, og om filer, der er mistænkelige eller er kendt som malware. De indsamlede sikkerhedsdata omfatter pakkenavnet, filens aktuelle version og oprindelse samt de tilladelser, den kræver. Der sendes aldrig private data. Dette er beskrevet mere detaljeret i 'Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Security Cloud'.

For at beskytte dine personlige oplysninger adskiller vi ovennævnte sikkerhedsdata fra andre data, der er indsamlet om din brug af tjenesten, vi behandler dem som anonyme, og vi ødelægger dem, så snart vi ikke længere har brug for dem til ovenstående formål.

Ingen bagdøre. Denne tjeneste og den underliggende infrastruktur er bygget for at beskytte dig mod uønsket spionage – af stater, kriminelle, stalkere eller kommercielle enheder. Vi indbygger ikke bagdøre til vores tjenester. Vi respekterer autoriserede retskendelser og -beslutninger i jurisdiktioner, der er gældende for os, med hensyn til at undersøge sager om ulovlig aktivitet. Vores mål er trods alt at sikre dit privatliv, når du er på nettet, og ikke sikre din anonymitet, når der begås forbrydelser.

Data om kundeforholdet

Tjenesten indsamler et varieret sæt data, afhængig af hvor du har downloadet eller købt den.

Programbutikker: Antal købte licenser/købshistorik for F-Secure-produkter; pris og klokkeslæt for købet; ordrenummer; din enheds tekniske miljø (f.eks. operativsystem); unikke identifikatorer (f.eks. Android-marketingidentifikator); servicestatistik pr. enhed; andre lignende ikkefølsomme enheds- og servicedata.

F-Secures e-butik: Ud over ovenstående: navn, e-mailadresse, sprog, adresse, land, postnummer, IP-adresse, betalingstype. Du kan finde mere udførlige oplysninger i vores e-butik.

Operatørpartner: Hvis du har abonneret på tjenesten via din operatør, varierer datasættet, vi indsamler, afhængigt af operatørpartneren, men det er begrænset til de ovenstående data. Vi udveksler også nogle af disse data med operatøren, så din kundeoplevelse forbliver problemfri. Det omfatter at levere support til dig og ensartet kommunikation med dig samt at holde hinanden ajour vedrørende status for dit abonnement.

Support. I tilfælde hvor vi yder dig personlige supporttjenester, kan vi bede dig om at angive yderligere oplysninger.

Vi bruger data om kundeforholdet til følgende formål:

  • Kunderejse. Identificere autoriserede brugere og kontrollere kundens kvalifikationer, behandle og spore transaktioner, f.eks. administrere konti, sende, fakturere og administrere licenser; finansstyring og revision og kundeanmodninger om support.
  • Levering, løsning og forbedring. Levere vores tjenester til dig, vedligeholde og udvikle vores tjenester og websteder og yde hjælp og support til tjenesterne.
  • Analyse. Spore, hvordan vores tjenester anskaffes og bruges, så vi kan forbedre dem, administrere din kunderelation og kontakte dig med relevante meddelelser.
  • Kommunikation. Sende dig oplysninger om tjenesterne, udføre kundeundersøgelser, arrangere konkurrencer og reklamere for og markedsføre vores tjenester til dig. Du kan finde flere oplysninger i F-Secures erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.
  • Lovgivning. Forhindre svigagtige aktiviteter, fjerne eller standse deling af ulovligt eller retsstridigt materiale og overholde juridiske og lovgivningsmæssige krav.

 

Retlige grunde

Vi behandler dine data, så vi kan levere til dig vores tjenester, som du har lavet en kontrakt for eller er ved at gøre. Eksempler på databehandling af disse grunde er for eksempel data, der er behandlet for at muliggøre tjenestens funktioner i Browserbeskyttelse og Sporingsbeskyttelse, samt data, der er behandlet af hensyn til administration af dit abonnement. Disse kontrakter kan indgås enten direkte med os eller med en anden enhed (for eksempel vores webbutik eller operatørpartner), som har udbudt vores tjenester til dig. Udbud af tjenester kan tage form som et køb eller være gratis.

I tilfælde af data, der ikke er strengt nødvendige for at levere tjenesterne til dig – men vil hjælpe os med at levere bedre tjenester til dig på lang sigt – indsamler vil kun disse data med dit samtykke.

Operatørpartnere

Hvis du har abonneret på tjenesten via din operatør, kan vi indsamle din e-mail, dit navn og telefonnummer direkte fra operatørens systemer, når du tegner abonnement på vores tjenester. Vi udveksler også de herover nævnte data som nødvendigt (f.eks. status for dit abonnement, data indsamlet til at løse en teknisk supportsag) med operatøren. Det gør vi for at give dig en bedre kundeoplevelse og supporttjenester samt for at kommunikere med dig på ensartet vis.

Med din tilladelse kan operatøren også få adgang til din konto med henblik på at yde dig support.

F-Secure ansætter også sine affilierede virksomheder og underleverandører baseret på principperne angivet under "Overførsler" i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger.

Opbevaring

Vi gemmer dine kontodata baseret på dit abonnements længde, som beskrevet mere detaljeret i F-Secures erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Derudover er nogle data underlagt en mere begrænset dataopbevaringspraksis.

  • Logposter til klargøring af tjenester opbevares i ét år, hvorefter de slettes.
  • Tjenesteloghændelser til klargjorte enheder opbevares i tre måneder, hvorefter de slettes.
  • Tracker Mapper-data opbevares i 96 timer, hvorefter de slettes.

 

Nogle operatører, der tilbyder tjenester, er underlagt mere omfattende krav til dataopbevaring end F-Secure. I sådanne tilfælde kan vi indsamle yderligere tjeneste-/trafiklogdata og opbevare dem længere end angivet herover. Dataene indsamles for at hjælpe operatøren med at overholde lokale love og kun til dette formål.

Analyse

Med henblik på at finde ud af, hvornår og hvordan du bruger vores tjeneste, forbedre den og finde frem til, hvordan kunderne får kendskab til vores tjeneste, indsamler tjenesten også data om vellykket installationsforløb, installations- og aktiveringsstier, ydelse, driftsmiljø, forbindelser, datarouting, kvoter samt andre lignende metadata (såsom hvilke funktioner der bruges og hvor ofte). Vi gør dette for at skabe tjenester, der har værdi for dig og vores andre kunder.

Vi forsøger ikke at identificere dig personligt ud fra statistikdataene. Vi er interesserede i vores brugeres behov og adfærd som en del af en gruppe, ikke som individer.

Vores primære interesse er at skabe fantastiske tjenester. Størstedelen af vores analyseaktivitet er rettet mod dette formål. Vores sekundære interesse er at markedsføre disse fantastiske tjenester bedre over for de relevante målgrupper. Til dette formål aggregerer vi anonyme data eller bruger pseudonymer. For at kunne gøre disse ting er vi nødt til at udveksle enhedsidentifikatorer (f.eks. 'Android-marketingidentifikator' og andre lignende identifikatorer) med vores onlinemarketingpartnere. Det kan du muligvis se på de reklametyper, som du ser, når du browser eller bruger programmer. Det har ingen indflydelse på den mængde reklamer, du ser i dit onlineliv.

For at respektere vores eget kerneløfte om privatlivets fred har vi ikke denne brugsanalyse fra tredjepart, der er målrettet din faktiske kommunikationstrafik.

Du kan naturligvis altid framelde dig størsteparten af indsamlingen og brugen af analysedata i tjenesteindstillingerne. Der er dog nogle analysedata, du ikke kan framelde dig, såsom vellykkede installationsforløb og installations- og aktiveringsstier. En bredere metode til at forhindre onlineannoncører i at udarbejde profiler over din brug af mobile enheder er at nulstille reklameidentifikatoren fra tid til anden og i enhedsindstillingerne aktivere indstillingen for ikke at blive sporet.

Du kan finde flere oplysninger om vores praksis inden for dette område under 'analyseafsnittet' i F-Secures erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

April 2018