Security Cloud

I dette dokument beskrives Security Cloud, en onlinetjeneste fra F-Secure Corporation, som identificerer "rene" programmer og websteder og samtidig yder beskyttelse mod malware og sikkerhedsrisici på websteder.

Hvad er Security Cloud

Security Cloud er en onlinetjeneste, som reagerer hurtigt på de seneste internetbaserede trusler.

Som bidragyder tillader du, at Security Cloud indsamler data, der hjælper os med at styrke din beskyttelse mod nye trusler. Security Cloud indsamler oplysninger om visse ukendte, ondsindede eller mistænkelige programmer og uklassificerede websteder. Disse oplysninger er anonyme og sendes til F-Secure Corporation med henblik på dataanalyse. Vi bruger de analyserede oplysninger til at forbedre din beskyttelse mod de nyeste trusler og ondsindede filer.

Sådan fungerer Security Cloud

Security Cloud indsamler oplysninger om ukendte programmer og websteder og om ondsindede programmer og udnyttelser på websteder. Security Cloud sporer ikke din webaktivitet eller indsamler oplysninger om websteder, der allerede er blevet analyseret, og det indsamler ikke oplysninger om rene programmer, der er installeret på din computer.

Hvis du ikke ønsker at bidrage med disse data, indsamler Security Cloud ikke oplysninger om installerede programmer eller besøgte websteder. Men produktet skal sende forespørgsler til F-Secure-servere angående programmers, websteders, meddelelsers og andre objekters omdømme. Forespørgslen udføres ved hjælp af en kryptografisk kontrolsum, hvor selve det objekt, der forespørges om, ikke sendes til F-Secure. Vi sporer ikke data pr. bruger, og det er kun tællerværdien for filen eller webstedet der forøges.

Det er ikke muligt fuldstændigt at standse al trafik til Security Cloud, da det er en integreret del af beskyttelsen, som produktet yder.

Fordele ved Security Cloud

Med Security Cloud får du hurtigere og mere nøjagtig beskyttelse mod de nyeste trusler, og du modtager ikke unødvendige beskeder om mistænkelige programmer, som ikke er ondsindede.

Som bidragyder til Security Cloud kan du hjælpe os med at finde ny og uregistreret malware og fjerne mulige falske positive klassificeringer.

Alle deltagere i Security Cloud hjælper hinanden. Når Security Cloud finder et mistænkeligt program, får du fordel af analyseresultaterne, hvis det samme program allerede er blevet fundet af en anden. Security Cloud forbedrer den samlede ydelse, da det installerede sikkerhedsprodukt ikke behøver at scanne programmer, som Security Cloud allerede har analyseret og fundet rene. På lignende vis deles oplysninger om ondsindede websteder og uønskede massemeddelelser via Security Cloud, og vi er i stand til at give dig mere nøjagtig beskyttelse mod udnyttelser på websteder og spammeddelelser.

Jo flere personer, der bidrager til Security Cloud, desto bedre er individuelle deltagere beskyttet.

Hvilke data du bidrager med

Som bidragyder tillader du, at Security Cloud indsamler oplysninger om programmer, du har installeret, og de websteder, som du besøger, så Security Cloud kan yde bedre beskyttelse mod de nyeste ondsindede programmer og mistænkelige websteder.

Analysere filernes omdømme

Security Cloud indsamler kun oplysninger om programmer, som ikke har et kendt omdømme, og om filer, der er mistænkelige eller vides at være malware.

Der indsamles kun oplysninger om programfiler (eksekverbare filer), ikke om andre filtyper.

Afhængigt af produktet kan de indsamlede oplysninger omfatte:

  • filstien til programmet (undtagen personligt identificerbare oplysninger),
  • størrelsen på filen og hvornår den blev oprettet eller ændret,
  • filattributter og -rettigheder,
  • oplysninger om filsignatur,
  • filens aktuelle version og virksomheden, som oprettede den,
  • filoprindelsen eller dens download-URL (undtagen personligt identificerbare oplysninger),
  • analyseresultater af scannede filer fra F-Secure DeepGuard og antivirus og
  • andre tilsvarende oplysninger.

 

Security Cloud indsamler aldrig oplysninger om dine personlige dokumenter, medmindre de er inficerede. For alle typer ondsindede filer indsamles navnet på inficeringen og filens desinficeringsstatus.

Indsende filer til analyse

I nogle produkter kan du også sende mistænkelige programmer til Security Cloud med henblik på analyse.

Du kan sende enkelte mistænkelige programmer manuelt, når produktet beder dig om at gøre det, eller du kan aktivere den automatiske overførsel af mistænkelige programmer i produktindstillingerne. Security Cloud sender aldrig dine personlige dokumenter.

Analysere websteders omdømme

Security Cloud sporer ikke din webaktivitet. Det sikrer, at besøgte websteder er sikre, når du bevæger dig rundt på nettet. Når du besøger et websted, undersøger Security Cloud sikkerheden og giver dig besked, hvis webstedet er klassificeret som mistænkeligt eller skadeligt.

For at forbedre tjenesten og opretholde en høj nøjagtighed i klassificeringer kan Security Cloud indsamle oplysninger om besøgte websteder. Oplysninger indsamles, hvis det websted, du besøger, indeholder ondsindet eller mistænkeligt indhold eller en kendt udnyttelse, eller hvis indholdet på webstedet endnu ikke er blevet klassificeret eller katogoriseret. Indsamlede oplysninger omfatter URL-adressen og metadata, der er relateret til besøget og webstedet.

Security Cloud har strenge kontroller for at sikre, at der ikke sendes private data. Antallet af indsamlede URL-adresser er begrænset. Sendte data filtreres for privatlivsrelaterede oplysninger, før de sendes, og alle felter, som sandsynligvis indeholder oplysninger, der kan forbindes med dig i et personligt identificerbart format, fjernes. Security Cloud klassificerer eller analyserer ikke websider på private netværk, og det indsamler aldrig oplysninger om private netværksadresser eller aliaser.

Analysere systemoplysningerne

Security Cloud indsamler navnet på og versionen af dit operativsystem, oplysninger om internetforbindelsen og brugsstatistik for Security Cloud (f.eks. hvor mange gange der er forespurgt om et websteds omdømme og den gennemsnitlige tid, det tager at returnere et resultat), så vi kan overvåge og forbedre tjenesten.

Sådan beskytter vi dine personlige oplysninger

Vi overfører oplysningerne sikkert og fjerner automatisk personlige oplysninger, som dataene kan indeholde.

De indsamlede oplysninger behandles ikke individuelt. De grupperes med oplysninger fra andre bidragydere til Security Cloud. Alle data analyseres statistisk og anonymt, hvilket betyder, at ingen data vil blive forbundet med dig på nogen måde.

Oplysninger, som kan identificere dig personligt, medtages ikke i de indsamlede data. Security Cloud indsamler ikke private IP-adresser eller dine private oplysninger som f.eks. e-mailadresser, brugernavne og adgangskoder. Selvom vi gør os alle bestræbelser på at fjerne personligt identificerbare data, er det muligt, at der fortsat vil være nogle identificerende data i de indsamlede oplysninger. I sådanne tilfælde forsøger vi ikke at bruge disse data, der er indsamlet utilsigtet, til at identificere dig.

Vi anvender strenge sikkerhedsforanstaltninger og fysiske, administrative og tekniske beskyttelsesordninger for at beskytte de indsamlede oplysninger, når de overføres, gemmes og behandles. Oplysningerne gemmes på sikre steder og på servere, der kontrolleres af os, og som befinder sig enten på vores kontorer eller vores underleverandørers kontorer. Kun autoriseret personale kan få adgang til de indsamlede oplysninger.

F-Secure kan dele de indsamlede data med datterselskaber, underleverandører, distributører og partnere, men altid i et anonymt format, der ikke kan identificeres.

Spørgsmål om Security Cloud

Kontaktoplysninger til spørgsmål om Security Cloud.

Hvis du har yderligere spørgsmål om Security Cloud, bedes du kontakte:

F-Secure Corporation
Tammasaarenkatu 7
PL 24
00181 Helsinki
Finland

http://www.f-secure.com/en/web/home_global/support/contact

Den nyeste version af denne politik findes altid på vores websted.