Virksomhedens historie
Mere end 20 år med sikkerhed
F-Secure Corporation blev grundlagt i 1988 i Helsinki, Finland under navnet Data Fellows. I starten bestod opgaverne primært i at undervise computerbrugere og udvikle skræddersyede databasesystemer for større virksomheder. Pc-revolutionen dannede hurtigt grundlag for muligheden for at udvikle antivirussoftware, og vi udgav vores første større softwareprojekt i 1991 (en heuristisk scanner til antivirusprodukter).
F-Secure har også været på forkant med udnyttelsen af internettet allerede tilbage i 1994, og vi var de første til at oprette et webbaseret virusinformationscenter med en omfattende virusordbog. Vores websted havde 15 års fødselsdag i april 2009.
F-Secure begyndte at modtage anerkendelse allerede nogle få år efter at have trådt ind i it-sikkerhedsbranchen. I 1996 blev F-Secures produktserie tildelt den finske innovationspris af Finlands præsident. Det samme år blev vi tildelt EU-kommisionens IT Grand Prize.
Data Fellows skiftede navn til F-Secure i 1999, hvor vi også blev optaget på børsen i Helsinki. Siden da har vi været et af de hurtigst voksende børsnoterede antivirusselskaber.
I 2001 underskrev F-Secure sin første partneraftale. Partneraftalerne er blevet en vigtig del af vores forretning, og vi har være foregangsmænd inden for ‘Sikkerhed som en tjeneste'-forretningsmodellen. Som førende inden for udbydelse af sikkerhedsprodukter kan vores prisbelønnede produkter fås som tjenesteabonnementer fra mere end 200 internetudbydere og mobiludbydere verden over.
I 2008 kunne F-Secure fejre 20 års jubilæum – en betydelig præstation for ethvert it-selskab. Vi er vokset fra en ydmyg start til at være en globalt anerkendt del af branchen inden for internet- og mobilsikkerhed. Vores fremragende teknologiske innovationer som svar på konstant nye sikkerhedstrusler har sikret os både internationale priser og anerkendelse i branchen.

